Sommerfuglen

Sygdom

Sygdom


Når Jeres barn er syg, kan jeg desværre ikke modtage barnet i "Sommerfuglen" p.g.a smittefare og fordi jeg ikke kan give barnet den nødvendige omsorg og kærlige pleje, et sygt barn har behov for.

D.v.s. når og hvis jeres barn er syg, har det brug for sin mor, far eller en anden person, som barnet er tryg og glad ved, der kan give dem den nødvendige omsorg og kærlige pleje, som et sygt barn kræver.

Børnene skal være friske og raske, når de afleveres i "Sommerfuglen". Dvs. sygdomsfri, feberfri, uden smertestillende (hvis barnet har fået smertestillende om natten eller om morgenen, modtages barnet ikke i min pasningsordning, da barnet så derved ikke er frisk, hvis det har haft brug for smertestillende), barnet skal være i stand til at deltage i en helt normal og almindelig dagligdag.


Sygdom

Når barnet er syg:

Hvis barnet har været syg og haft feber, modtager jeg først barnet efter det har været feberfri i 24 timer, og ved diarré og opkast er det 48 timer efter, d.v.s. at barnet f.eks. skal ha haft en helt almindelig ble og ingen opkast i 48 timer inden jeg igen modtager barnet. Det er p.g.a opkast og diarré er meget smitsom, og hvis ikke barnet er ordentlig ovre det, har jeg erfaring med at det kører i ring og så kan det starte forfra.


Hvis barnet skal vaccineres, f.eks fra morgenstunden eller op af dagen, og bliver hentet for at skal vaccineres,  modtager jeg ikke barnet mere igen den samme dag, barnet må selvfølgelig komme dagen efter igen, med mindre der er opstået evt. sygdom, feber m.m efter vaccination.

Husk at give besked ved sygdom og raskmelding.

Skulle barnet blive syg mens det er hos mig, kontakter jeg jer naturligvis hurtigst muligt, og I må finde ud af at få barnet hentet så hurtigt som det er muligt.


Når jeg er syg:
I tilfælde af, at jeg bliver syg, ydes der ingen gæstepleje.
I sådanne tilfælde skal I selv finde en pasningsløsning, de dage det evt. drejer sig om.

Der gives ikke refusion for de dage, hvor barnet evt. ikke kan passes hos mig. D.v.s. hvis barnet er syg eller jeg er syg, ligesom i som forældre ikke skal betale dele af forældretilskuddet tilbage til kommunen.

Jeg modtager ikke gæstebørn, så smittefaren er mindre og derved færre sygedage ved, at det altid er den samme børnegruppe.

Det er ikke tilladt at kopiere fra denne hjemmeside - uden forudgående aftale.